Symptomer på type 2-diabetes

Sådan finder du ud af, om du har type 2-diabetes: Symptomerne er blandt andet tørst, hyppig vandladning og Akløe.

Tag symptomerne alvorligt – diabetes kommer tit snigende

Symptomerne udvikler sig langsomt – fra måneder til år ─ og er i starten relativt svage. Derfor fejltolkes de ofte som alderdomstegn eller som en almindelig skavank, der efterhånden er blevet accepteret og derfor ikke er blevet behandlet. Det er et problem, for det viser sig, at 35 procent af de mennesker, der får stillet diagnosen type 2-diabetes allerede har følgesygdomme.

Jo tidligere type 2-diabetes opdages, desto lettere er det at forebygge følgesygdomme.

Alle symptomer på type 2-diabetes

  • Uoplagthed – træthed, kvalme, dårligere almen helbredstilstand
  • Tørst
  • Tissetrang
  • Uforklarligt vægttab
  • Synsforstyrrelser
  • Kløe omkring kønsorganerne
  • Infektion i hud og slimhinder
  • Vanskelig heling af sår.

Man kan gå med symptomerne i mange år, før sygdommen bliver diagnosticeret ved en tilfældighed. For eksempel ved et lægebesøg i forbindelse med et problem, der viser sig at være en komplikation til en type 2-diabetes, som ikke er blevet opdaget. 

Type 2-diabetes er arvelig. Men det er et komplekst samspil mellem gener og miljø, der øger risikoen, men sygdommen er ikke arvelig på samme måde som øjenfarve.

Det vil sige, at dine forældre, helsøskende og børn er i forhøjet risiko for at få type 2-diabetes, men ikke nødvendigvis får det. Overvægt øger risikoen.

Test din risiko for type 2-diabetes

Symptomerne på type 2-diabetes kan være svære at opdage, fordi de ofte er diffuse og i begyndelsen er relativt svage. De udvikler sig desuden langsomt – lige fra måneder til år.

Hvorfor får man type 2-diabetes?

Der er flere årsager til, at nogle mennesker udvikler type 2-diabetes. Både genetik og miljø har betydning. 

Hvis du er genetisk disponeret for at udvikle type 2-diabetes, har du en svag en bugspytkirtel og er derfor påvirkelig over for de miljøfaktorer, der også belaster bugspytkirtlen.  

Alder

Din alder har stor betydning for din risiko for at få type 2-diabetes. Efterhånden som vi bliver ældre, stiger risikoen nemlig for at få type 2-diabetes.

Det hænger sammen med, at kroppen med alderen bliver mindre effektiv til at udnytte insulin, og kroppens egen insulinproduktion falder. Samtidig stiger risikoen for overvægt, som også er en risikofaktor for at få type 2-diabetes.

Medianalderen for personer, der får type 2-diabetes i Danmark er 62 år.

Gener 

“Spis og lev sundt, så får du ikke type 2-diabetes”. Det har du måske hørt, men det er ikke nødvendigvis sandt. Hvis du er genetisk disponeret for type 2-diabetes, er det ikke til at vide, om du vil få sygdommen på trods af gode mad- og motionsvaner. Men statistisk set falder risikoen, hvis du lever sundt. 

Miljø 

Det er ikke dine gener alene, der bestemmer, om du får type 2-diabetes. Der er også forskellige miljøfaktorer, der spiller ind. Specielt ser det ud til, at din kost – i form af et for stort energiindtag og for lidt motion – fører til en øget risiko for type 2-diabetes.  
Gode mad- og motionsvaner kan måske ikke forhindre, at du får type 2-diabetes, men du kan udskyde tidspunktet for, hvornår du udvikler sygdommen. 

Arv 

Type 2-diabetes er arveligt. Hvis nogen i din nære familie har type 2-diabetes, bør du jævnligt få tjekket dit blodsukker hos lægen, specielt hvis du er over 40 år, er overvægtig, har forhøjet blodtryk, har forhøjet kolesteroltal eller hvis du som kvinde tidligere har haft graviditetsdiabetes. 

Har du selv type 2-diabetes, fordobles risikoen for, at dine børn udvikler sygdommen på et tidspunkt i deres liv, i forhold til andre børn med samme køn og samme alder, men med forældre, der ikke har type 2-diabetes.

Hvis begge forældre har type 2-diabetes, firdobles risikoen.

Sådan stiller lægen diagnosen

Det er din læge eller hospitalet, der stiller diagnosen type 2-diabetes på baggrund af en blodprøve.

Her måler man dit langtidsblodsukker (HbA1c), der angiver et gennemsnitligt tal for dit blodsukker over de seneste to-tre måneder.  
 
For at sikre, at diagnosen bliver stillet korrekt, får du taget to prøver på to forskellige dage. Blodprøverne bliver sendt til et laboratorium, og du får resultaterne få dage efter. 
 
Ligger dit langtidsblodsukker over 6,5 % (48 mmol/mol), kan lægen stille diagnosen diabetes. 

Tre ting er afgørende for din risiko for at få type 2-diabetes

Livsstil

Selvom du er genetisk disponeret for type 2-diabetes, så er det ofte uhensigtsmæssige madvaner og manglende motion, der er udløsende faktor i forhold til, om du udvikler sygdommen.  
 
Din livsstil betyder med andre ord meget, og derfor kan du til en vis grad forebygge.

Overvægt

Hvis du har overvægt, skal bugspytkirtlen producere mere insulin, for at blodsukkeret ikke bliver for højt.

Hvis du samtidig – på grund af dine gener – har en svag bugspytkirtel, kan overvægt udløse type 2-diabetes.  

Arvelighed

Diabetes er en sygdom, der kan gå i arv.

Selvom du ikke har sygdommen, kan dine børn godt risikere at udvikle den, hvis de er arveligt disponeret.

Samtalegrupper for børn som pårørende

Tilmeld dit barn en af vores samtalegrupper, hvor de kan møde andre i samme situation og få hjælp til det, der fylder.

Hvad får barnet ud af det?

Dit barn får et unikt fristed og et fællesskab med andre børn i samme situation, hvor der er plads til alle følelser.

‘Børn som pårørende’ ændrede Frejas liv


Freja forstod ikke, hvorfor mor og far gav Ida så meget opmærksomhed, bare fordi hun fik diabetes. Hun følte, at de elskede Ida mest. Det ændrede sig – som ved et trylleslag – efter hun kom med i Diabetesforeningens samtalegruppe for børn som pårørende.

Tre ting er afgørende for din risiko for at få type 2-diabetes

  • Selvom du er genetisk disponeret for type 2-diabetes, så er det ofte uhensigtsmæssige madvaner og manglende motion, der er udløsende faktor i forhold til, om du udvikler sygdommen.  
     
    Din livsstil betyder med andre ord meget, og derfor kan du til en vis grad forebygge. Det gør du ved at:

    Se de fem diabetesvenlige kostråd

  • Hvis du har overvægt, skal bugspytkirtlen producere mere insulin, for at blodsukkeret ikke bliver for højt. Hvis du samtidig – på grund af dine gener – har en svag bugspytkirtel, kan overvægt udløse type 2-diabetes.  
     
    Hvornår i livet, du får diabetes, vil afhænge af, hvor arveligt belastet du er og din livsstil. Hvis du lever sundt, og derfor belaster bugspytkirtlen mindst muligt, vil der gå længere tid, før du eventuelt udvikler type 2-diabetes, end hvis du er inaktiv og spiser mere end din krop kan forbrænde. Det er også muligt helt at undgå type 2-diabetes, hvis du sørger for at leve sundt. 

  • Diabetes er en sygdom, der kan gå i arv.

    Har du selv type 2-diabetes, fordobles risikoen for, at dine børn udvikler sygdommen på et tidspunkt i deres liv, i forhold til andre børn med samme køn og samme alder, men med forældre, der ikke har type 2-diabetes.

    Hvis begge forældre har type 2-diabetes, firdobles risikoen.

    Det har også betydning, hvilken livsstil børnene ”arver”.  
     
    Selvom du ikke har sygdommen, kan dine børn godt risikere at udvikle den, hvis de er arveligt disponeret.

    Claus Richter holder analyse
Jens Hindborg

Blev medlem mod min vilje – nu kan jeg lege med mine børnebørn.

Jens får ro og sikkerhed i fællesskabet. Hvad med dig?